Workshop i kunstterapi og kristen spiritualitet
Her på siden kan du læse om min workshop i kunstterapi og kristen spiritualitet. Du kan også booke mig til at komme og holde en workshop eller et forløb hos jer.
Fordybelse gennem kunstnerisk udfoldelse og kristen spiritualitet
At male er ikke bare at aktivere sanserne – det er også at lytte til sin intuition. Når vi lytter til vores intuition, kan det åbne til indre visdom – og kontakt med vores sjæls energi.
Det handler ikke om at forsøge at fremtvinge noget bestemt i maleprocessen, men derimod om blot at acceptere det, som sker, og blive i fordybelsen.
At male er at tale et ”sprog”, som går udover dagligdagssproget. Ingen er eksperter på dette ”sprog” eller denne skabelsesproces. Vi tager imod farverne, symbolerne og formerne, og igennem maleriet går vi i dialog med dem.
I mødet med det, man har skabt, kan der opstå en stor undren og kærlighed til billedet og til processen som helhed.
Sådan forløber en workshop
Sang
Vi synger fra hjertet (dette punkt er ikke altid med).
Bibellæsning
Den kreative proces tager afsæt i Bibelen. Her er en overflod af overraskende og tankevækkende tekster. Vi vil læse i fællesskab efter Lectio Divina, som betyder ”hellig læsning”. Denne metode får teksternes dybere betydning til at åbne sig for os, og inspirere vores kreative proces. Du kan læse mere om Lectio Divina her.
Meditation
Lection Divina er en meditation. Man lytter til teksten og mediterer i stilhed over ordene. De giver deres dybere mening fra sig – til os hver især, når vi åbner os og tager imod
Maleprocessen
I maleprocessen lader vi i mødet mellem bibelfortællingen og mit eget liv inspirere maleprocessen. Det er en fri proces, hvor man følger sit indfald og lader sig føre ind i farvernes og formernes forunderlige univers (se næste side for flere detaljer om maleprocessen).
Samtale om malerierne
Når vi har malet, deler vi vores tanker og overvejelser over processen. I løbet af denne samtale vil der ofte komme noget helt nyt til syne – både for den, der har malet, og for de andre, der betragter. Det er i denne del af processen, at det kan ske, at man får sat ord på det ellers uudsigelige.
Afslutning
Efter vi har snakket om malerierne, siger vi tak for det, vi har delt sammen.