I starten af året var jeg til foredrag med Eva Høffding i Foreningen nutidig kristen spiritualitet om Ignatius af Loyola. Eva Høfdding driver Ignatius Healing og Retræte i Jylland, hvorfra hun bl.a. arrangerer fællesbønner, kurser og pilgrimsrejser.
Da jeg talte lidt med Eva i pausen, spurgte hun mig, om jeg kunne tænke mig at rejse med til Montserrat i marts. Spørgsmålet kom lidt som en overraskelse for mig, og jeg vidste knap nok, hvad det indebar. Selvfølgelig havde jeg hørt om Ignatius, men hvor han sådan hørte hjemme i Spanien, var jeg ikke klar over, og jeg havde intet kendskab til klosteret i Montserrat. Men jeg var meget åben og nysgerrig efter at se, hvad det var for et pilgrimssted og ikke mindst nysgerrig på, hvordan det forholdt sig med de kanaliseringer, Eva modtog fra Ignatius.
Ved du ikke, hvem Ignatius var? Så læs mere om ham i mit blogindlæg og Ignatius og Jesuiterordenen her.
Pilgrimsrejsernes dragende effekt
Jeg har en dyb længsel efter at se og opleve de helligsteder, hvor det virkelig er ægte og autentisk. Og hvor man mærker Guds nærvær og tilstedeværelse i alt, der forekommer. Den intensitet, der er forbundet med pilgrimsdestinationerne, antænder en gnist i mig, så jeg kommer i kontakt med de dybeste følelser i mig selv. Jeg må simpelthen overgive mig, og så opdager jeg, hvad der virkelig betyder noget for mig, når hjertet åbner sig på et dybere plan og kærligheden bare strømmer.
Også det at Teresa af Avila og Frans af Assisi havde været der, forøgede min interesse og spændingen omkring min tur dertil: Det måtte jeg undersøge nærmere! Og jeg må sige, at jeg fik indfriet alle forventninger og mere til.
Hver dag sad vi i klosterkirken til laudes og vesper, hvor vi sang sammen med munkene. Jeg tror der var omkring 40 benediktinermunke og et verdensberømt drengekor bestående af ca. 150 drenge, som går på kostskole dér. Drengene synger – gregorianske sange og andet kormusik – i kirken hver aften til vesper, bortset fra fredag og lørdag, hvor de er hjemme hos deres familier.
Det var en meget stor oplevelse at høre dem synge i det enestående kirkerum. Det var på én gang som englesang og kuldegys, når så mange stemmer blev til én. Betagende smukt.
Lydhealing med kirkeklokker
Har du mon prøvet at lade dig gennemkime af kirkeklokker? Nej, sikkert ikke – men det prøvede vi her i Montserrat ved den store basilika.
Ved laudes, klokken halv otte om morgenen, stod vi ret op og ned i den indre gård ved basilikaen, mens klokkerne ringede med fuld kraft. Det var en fantastisk oplevelse, som næsten satte hele kroppen i svingninger. Især den store, dybe klokke havde en god effekt på os.
Det virkede også, som drog vi stor omsorg for os selv og hinanden, ved at stå der og være modtagelige. Jeg prøvede at rette mig op, så jeg kunne stå i en værdig stilling med kroppen og blikket rettet mod de 12 apostle over indgangsportalen.
Kanaliseringer fra ignatus
Der var både fælles kanaliseringer fra Ignatius – og lidt fra Bob Moore – og personlige kanaliseringer til os hver især. Vi var i alt 15 i gruppen.
Det foregik sådan, at vi sad i en halvcirkel, og så sad Eva for enden med god plads og udsyn til os alle. Jeg var altid meget spændt på at se, hvad der kom til at ske i de sessioner. Både ift. hvad jeg selv ville modtage af budskaber, og ift. hvad de andre i gruppen ville få at høre. Der var sådan en fin, blød stemning, som vi sad der. Men også en stor forståelse og kærlighed imellem os. Og Eva er et utroligt elskeligt menneske. Hun udstråler så megen kærlighed og varme.
Evas budskab fra Ignatius
En morgen inden vi gik i gang, havde Eva modtaget følgende budskab fra Ignatius:
- Kærligheden er den største kraft i verden og universet.
- Kærligheden holder alting sammen.
- Hav tillid til Gud, som er kærlighed.
- Stå ikke i vejen for Gud, sæt egoet til side.
- Reflektér over tanker og emotioner.
- Tillad Gud at arbejde i jer og få skyggerne væk.
- Bedrag eksisterer ikke i det guddommelige.
- Gud elsker os.
- Meningen er, at vi skal bruges som det højeste gode i verden. Og man skal bruge den guddommelige energi.
Så smukt og sandt.
Ignatius’ budskab til mig
Personligt spurgte jeg ind til Teresa af Avila, som jeg jo føler en form for fællesskab med. Budskabet var, at det er let at få kontakt til Teresa i forhold til mig. Det følgende er et lille sammentræk af noget af det, jeg modtog i kanaliseringerne:
- Teresas intention er at være en inspiration for dig.
- You are free to move whereever you feel for – ikke begrænse dig selv.
- Teresa giver dig fysisk noget af hendes styrke. Lad hendes erfaring inspirere dig.
- Der er en sjælsforbundethed mellem Teresa og dig. Hun står i et kraftfuldt nærvær i forhold til dig.
- Der er en stor glæde i dig – almost a limetlees joy – ubegrænset / grænseløs glæde – nærmest fryd.
- You need not worry about the future, it will be taken care of – når tiden er moden, vil du vide, hvad du skal.
Jeg har en intention i hjertet om, at dette skal komme til udfoldelse. Men jeg skal lade være med at anstrenge mig for meget, som jeg desværre godt kan have en tendens til. Jeg må søge at finde en balance.
Jeg blev meget berørt af den måde, Ignatius talte til mig på. Og ja, tårerne strømmede. Det var dybt bevægende for mig, og Eva spurgte indimellem: ”Hvad sker der?” – Der blev simpelthen åbnet op til hjertets allerinderste. Det var ikke sorgen, men storheden, i det, der kom til udtryk, og som skete i gruppen som helhed. Det var virkelig både overvældende og dybt forvandlende for os alle sammen. Jeg føler en dyb glæde og taknemlighed over at have været en del af denne gruppe.
En speciel oplevelse med Ignatus
Ignatius døde i Rom i 1556 og ligger begravet i kirken Il Gesù – Jesu kirken, som også er Jesuitternes hovedkirke. For nogle år siden opholdt jeg mig en længere periode i Rom, som er en by, der optager mig meget. Her fik jeg for vane hver aften at gå til Il Gesù-kirken for at se et forunderligt skue ved Ignatius kapel.
Når klokken var halv syv, strømmede der en himmelsk musik ud fra alteret, som Ignatius hviler under. Her udspandt der sig det mest fortryllende sceneri. En sølvbue åbnede sig i alteret, og frem tonede en statue af Ignatius i skinnende sølv og guld omgivet af fire søjler i Lapis Lazuli. Det hele strålede og glimtede så flot, som kun italienere kan formå at få det til. Det var virkelig en fryd at få at se og høre, og jeg forundredes hver gang. Det var fuldstændigt magisk.
Selvom man måske ikke er så interesseret i Ignatius, er kirken alligevel et besøg værd. Den er intet mindre end et mesterværk og indrettet med overvældende pragt på mange forskellige måder.
Som afslutning på dette blogindlæg, gengiver jeg her følgende fra min Tidebog:
Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den.