Som opfølgning på Teresas budskab til mig i juni, tog jeg nu et par måneder senere til Ávila igen. Denne gang tog jeg afsted for at bo på Universitetet for mystik.
Jeg var ikke helt fri for at have lidt sommerfugle i maven. Jeg var virkelig spændt på at se det sted, der jo på en måde var udvalgt til mig. Jeg gjorde mig egentlig ingen forestillinger som sådan. På et dybere plan i min bevidsthed vidste jeg jo, at jeg måtte dertil – uanset hvad.
Gensynet med Ávila og min budbringer
Da jeg ankom til Universitetet for mystik i Ávila, fik jeg en varm modtagelse fra alle sider. Der var folk fra hele verden, som jeg glædede mig til at hilse på. Vi havde sådan en følelse af samhørighed. Der var sådan en glæde og forståelse imellem os, som om vi delte vort inderste med hinanden. På en måde mærkede vi en hjerteforbundethed her, hvor Teresas ånd svævede over det hele. Også selvom vi kom fra flere forskellige kontinenter.
Da der var gået et par dage, mødte jeg også min budbringer – som jeg kalder hende – som jeg mødte på Banegården, sidst jeg var i Ávila (se blogindlægget Mine gudserfaringer i Ávila sommeren 2019).
Vi talte sammen i flere timer. Jeg glemte ligesom både tid og sted. Vi talte ikke om noget personligt, men om åndelige og religiøse emner. Jeg ved ingenting om hende, udover at hun lever i Ávila og talte et perfekt engelsk. Den her gang havde hun også et budskab til mig. Hun sagde ikke direkte, som sidst, at det var fra Gud, men sådan opfattede jeg det. Sætningen kom pludselig, midt i samtalen – to gange – med vel et par timers mellemrum. Jeg blev noget overrasket, men det er ikke noget, jeg vil kunne efterkomme lige her og nu. Dertil vil det ændre min hverdag for meget. Alligevel har jeg en følelse af, at jeg burde være mere lydhør og handlingsparat. Men det må modnes for mig.
Efter vi havde talt sammen, fulgtes vi til det punkt, hvor vejen skiller. Jeg gik mod universitetet og hun gik mod sit hjem. Jeg ved ikke om jeg nogensinde ser hende igen. Men hun har en plads i mit hjerte. Hun er min engel. Tænk at møde et helt fremmed menneske, med budskaber til mig fra Gud. Og i et for mig helt fremmed land, hvor jeg ikke engang kan sproget. Så underfundigt kan livet være.
Efter mødet med min budbringer og Universitetet for mystik, ja i det hele taget Ávila, har mit verdensbillede i den grad udvidet sig.
Jeg prøver med åbent hjerte at favne det nye og det ukendte, så godt jeg kan.
Udsigten fra mit værelse på Universitetet for mystik
Billede fundet på Pixabay.com, taget af epicantus.
Billedet er af universitetet og fra Universtet for mystiks hjemmeside.
Universitetet for mystik
Nu vil jeg lige kort fortælle lidt om Universitetet for mystik. Selve bygningen har en hel speciel arkitektur, nærmest hvad man kunne kalde organisk. Det påvirker én stærkt, og man bliver løftet op over det begrænsede udsyn, man ellers har. Her findes ingen lige vægge, men fine svungne linjer overalt. Og indimellem træer midt i bygningen. Og fugle. Der er også en kirke og kapel, hvor vi hver morgen havde andagt. Et stort auditorium, et rundt meditationsrum, et rum med fine julekrybber fra hele verden. Også et rum for Edith Stein. Og mange flere forskellige slags rum. Der ud over et mægtigt bibliotek omhandlende Teresa af Ávila og Johannes af korset. To store berømte mystikere fra 1500-tallet.
De tilbud – kurser og uddannelser – som universitet tilbyder, er ret omfattende og virkelig interessante. Det er alt fra meditation og kontemplativ dans til en diplomuddannelse i det indre liv eller en master i mystik.
Læs mere om universitetet og deres programmer samt uddannelser her.
Meditationsrum
Auditorium
De svungne gange
Inde i selve bygningen var der små haver
Lange og gode samtaler med min åndelige vejleder
Jeg følte en dyb undren og taknemlighed over at være kommet til dette fantastiske sted. Tårerne løb i en lind strøm – taknemlighedens tårer. Jeg tror virkelig jeg har modtaget tårernes gave. Det kunne ikke være anderledes. Jeg måtte se ud, som jeg bedst kunne. Teresa siger, det er godt med tårer: bare græd. Når jeg mødte min vejleder på gangene, sagde hun altid: ”be happy”. Men jeg var glad – selvom det måske ikke så sådan ud. Jeg fik en varm relation til min vejleder. Hun var til rådighed hele tiden og spiste alle måltider sammen med os. Jeg fik flere dybe samtaler med hende, som kom til at betyde meget for mig. Jeg begyndte også lidt at forstå, hvordan karmeliter tænker. Hvilket optog mig meget.
Ja, først strømmer det af sorg. Når jeg eksempelvis træder ind i kirken og ser Kristus hænge på korset, da åbner dramaet sig. Jeg slipper og tillader sorgen og tårerne at strømme frit.
På Universitetet for mystik strømmede tårerne af glæde og taknemlighed, over at et sådant sted overhovedet findes. Også hele naturen der omkring er bevægende. Tit forsøger vi at stoppe tårerne. Men i tårerne sidder forløsningen. Tårerne renser og heler.
Tårerne er et centralt tema både for Teresa og i åndelig udvikling i det hele taget. Således bønnen “Du tæller tårene” af Søren Kirkegaard (dette er kun første halvdel af bønnen):
Du tæller tårerne
Fader i himlene!
Vel ved vi at du er overalt tilstede;
og om nogen i dette øjeblik
måske fra sit sygeleje påkalder dig,
om nogen i havsens dybe nød råber til dig,
eller fra syndens endnu dybere,
at du er nær til at høre ham.
Men du er jo også nær her i dit hus,
her hvor din menighed forsamler sig,
mange måske fra svære tanker som han flygter fra,
eller med svære tanker som følger ham,
men vel også mange fra et stille dagligt liv i nøjsomhed,
måske også nogen med ønskets opfyldelse
gemt i det taknemlige hjerte
indsvøbt i glade tanker –
alle dog med den trang at søge dig, o Gud,
du de taknemliges ven i velsignet fortrolighed;
du de svages trøst i styrkende omgang;
du de ængstedes tilflugt i lønlig trøst;
du de grædendes medvidner,
når du tæller tårerne;
En model der illustrerer den anologi,
hvor Teresa sammenligner havevanding med tårer og bøn
Sengen hvori Teresa blev født
Statue af Teresa
Tårerne
Jeg har været lidt inde på det med tårerne, og det er ikke uden grund. De flyder i ét væk. Nu vil jeg citere, hvad Teresa siger om tårer taget fra Jes Bertelsens bog Hjertebøn og ikonmystik ”At holde sjælen fugtig” (s. 110):
Teresa siger i to af sine bøger, Den hellige Teresa af Ávilas liv og Sjælens slot, at det gælder om, at sjælen ikke er tør. Hun mener helt konkret, at man skal sørge for at græde. Man skal græde af sorg, og man skal tillade sorgen at strømme ud. Lader man den ikke strømme, kan man ikke frigøre hjertet. Først strømmer det af sorg, og derefter begynder det at strømme af glæde. Man græder af glæde over livet, det højere, Kristus, alle helgenerne, alle blomsterne, og i taknemlighed over alt det, som er. Den sidste form for tårer er ekstasens, og de er mærkelige derved, at de ligger imellem latter og gråd og imellem sorg og jubel. De er udefinerlige og kan ikke rubriceres. Det er ikke sorg, det er ikke glæde, det er ikke taknemlighed. Det er en ambivalent, ekstatisk følelse, der udløses – automatiske tårer, siger Teresa.
Teresa opfordrede sine nonner og andre, hun vejledte, til at godtage tendensen til gråd, når den kommer – ikke forcere, men heller ikke undertrykke den. Derfor skal man være opmærksom på gråden og lade den strømme. Når de højere følelser opstår gennem bøn, musik eller naturbetragtning, og tårerne så kommer, kan der være tale om en meget dyb renselse.
Hvis man hele tiden holder kontakten til de højere følelser, hengivelsen til det højere, det religiøse, det spirituelle, bliver den proces, der sættes i gang, langt mere dybtgående og ændrende for både krop og sjæl.
Et lille forsøg på at definere ordet mystik
Indimellem når jeg taler med nogen om mit ophold på Universitetet for mystik, afspejler deres ansigtsudtryk forbavselse over ordet mystik. Og forståeligt nok. Det er nemlig vanskeligt at forklare hvad ordet mystik betyder. Det skal man være mystiker for at kunne gøre. Man bliver ligesom ledt ind i et andet univers, ved at nærme sig ordet. Alligevel vil jeg prøve at beskrive det, som jeg forstår det hos Teresa af Ávila.
Teresa erfarer, at Gud handler i hende. Hele hendes person, krop og psyke er som et fintfølende instrument, der spiller med, når hendes ånd berøres af Gud. Det væsentlige i mystikken er, at Gud overtager styringen eller er i færd med at gøre det. Man kan også sige det med Paulus’ ord: ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.”(Gal 2,20) Den mystiske erfaring er altså, at jeg ikke længere tilhører mig selv – jeg er Guds – helt overgivet til ham. I forening med ham. Dette er, hvad jeg tror er kernen i mystik. Men der er mange forskellige trin på trosvejen, inden man når dertil.
The teardrops falling from the eyes,
falling on the ground of the heart,
are responsible for bringing forth
the mysteries of God.
– Guru Arju
Videre læsning
Søren Kirkegaard, Længslen er din gave, 2018, Kristeligt Dagblads Forlag.
Fr. Arturo Díaz: Teresa, Where Do You Live? A pilgrims guide: Following Saint Teresa on a biographical tour through the city of Ávila, 2015, Xerión
Link til Universitetet for mystiks hjemmeside: https://www.mistica.es/en/university/ideario-universidad