I dette indlæg kan du læse lidt om mit forhold til passionsfortællingen og min rejse til Rom i påsken 2023, hvorfra jeg viser billeder og fortæller lidt om nogle af de steder, der gør størst indtryk på mig.
Passionsfortællingens effekt
Jeg rejser ofte, især til Italien og Spanien. Men det er ikke kun i den fysiske verden, jeg flytter mig rundt – jeg bevæger mig lige så ofte på rejser i troens indre verden.
Et dilemma kan dog opstå, som nu her i påsken, hvor jeg gerne ville til Rom – men samtidig også gerne ville gå dybere ind i bibelteksterne og meditere over dem i de hjemlige kirker.
At gå dybere ind i passionsfortællingen kan være ret så alvorligt for mig. For år tilbage var jeg altid syg i påsken. Faktisk kunne jeg ikke andet end at ligge på sofaen og gispe efter vejret. Den dag i dag kan langfredag stadig føles smertefuld og tung for mig at komme igennem.
Jeg har, som årene er gået, indimellem nævnt det for forskellige, som jeg tænkte vidste noget om, hvorfor jeg blev syg.
Engang, hvor jeg opholdt mig på Hildegard klosteret i Eibingen i Sydtyskland, talte jeg med en af søstrene om det. Hun fortalte, at jeg skulle prøve at læse om det hos læge, forfatter og mystiker Adrianne von Speyer, fordi hun et sted skriver om, at hun også selv ofte var syg i påsken. Adrienne von Speyer boede i Basel i Schweiz, var læge, mystiker og forfatter til 60 bøger. Desværre har det endnu ikke været muligt for mig at finde den bog, hvori det står beskrevet.
Nu her for nyligt blev jeg gjort opmærksom på en nulevende mystiker i Damaskus, Myrna Nassour (da hun er nulevende, kan man finde mange videoer med hende online). Hun er blevet stigmatiseret ved naglemærkerne nogle gange i påsken, når den vestlige og østlige påske falder sammen. Hun er et nutidigt eksempel på et meget stærkt fysisk udtryk for delagtighed i Jesu lidelser.
Roms magnetiske tiltrækningskraft
Rom har en magnetisk tiltrækningskraft på mig – og på så mange andre. Jeg har besøgt byen mange gange og har også engang opholdt mig der i længere tid. Rom er mageløs! Fortiden og nutiden, profant og kristent, hverdag og kunst er uadskilleligt forbundet i arkitektur, der har en over 3.000 år lang historie. Det er det, der gør Rom så fascinerende.
Mangfoldigheden af kirker tiltrækker mig overmåde, og jeg kan dårligt gå forbi en eneste af dem uden lige at kigge ind. Som jeg ser det, er kirkerne en lovprisning af det guddommelige. Fantasien bliver udfoldet forskelligt i udsmykningen i hver eneste af dem, og jeg bliver dybt betaget af at sidde og se på alle de kristne symboler, som jeg søger at forstå de dybere lag i. Det er virkelig overvældende og stort.
Gennem billeder og tekst, viser jeg i det følgende et par nedslag fra mit ophold i Rom i påskeugen.
Springvand foran Peterskirken.
Her på Peterspladsen, ved denne obelisk, fortælles det at Peter blev korsfæstet, som bekendt med hovedet nedad for ikke at ligne Kristus.
Pantheon
Jeg boede ret tæt ved Pantheon og gik ofte derhen, blot for at sidde og meditere og tænke over denne prægtige bygnings 2.000 år lange historie.
Når man går ind i Pantheon, bliver man imponeret over rummets monumentale enkelthed og den fuldkomne harmoni, der er der. At sidde der og meditere er som at drikke dybt af åndens kilde over et langt spand af tid. Og man kommer til at reflektere, rummet indbyder til det. Her er et ekko af tidligere tider, med alt dets mytiske og magiske indhold. Rummets åndelighed er der stadigvæk, den er ikke blegnet med tiden.
Der var virkelig mange mennesker. Jeg havde en følelse af, at alle de mennesker, som vandrede ind og ud, og som kom fra hele verden, på en eller anden måde var forbundet her. Vi var en enhed, vi var én krop. Ved højalteret var der nogen, der i ærbødighed nejede, nogen foldede hænderne i bøn, og andre gjorde korsets tegn. Derudover blev der taget utallige billeder på alle mulige måder.
Det var fantastisk at mærke den følelse af fællesskab og enhed. Det gjorde et dybt indtryk på mig og gav et håb for fremtiden.
Pantheon – på Piazza della Rotonda står et af de bedst bevarede og mest fascinerende bygninger fra oldtidens Rom.
Højalteret i Pantheon
Himlen kommer virkelig nær gennem en åbning i kuplen. Jeg fangede et billede, hvor lyset strømmer ind, og jeg mærkede en let brise derfra. Så fantastisk.
En dag på Via Appia Antica
At gå på Via Appia Antica her i det tidlige forår er et bombardement af alle sanser. Fuglene sang deres forårssange, og der duftede så skønt af forår fra alle de mange vilde blomster, der voksede i vejkanten. Mellem cypresser og pinjetræer slog insekterne smut i luften. Brisen smøg sig over mit ansigt og min krop, og under fødderne mærkede jeg de særlige, sorte og buede sten. Tænk at gå på så gammel og betydningsfuld en vej fra før vor tidsregning. Den går fra Rom til Brindisi i Apulien, fra hvis havn man kunne blive sejlet til Athen og Østen.
Vil man gerne gå på Via Appia Antica, kan man tage med bus 118 fra Victor Emanuel og fx stå af ved San Sebastiano. Men sørg for at komme med den rigtige bus tilbage. Køb billet først.
Via Appia Antica, der blev anlagt af censor Appius Claudius i 312 f. Kr., er en af de mest betydningsfulde og bedst bevarede veje fra det antikke Rom.
Blomsterne langs vejsiden stod lige nyudsprungne. Mange af dem kender vi herhjemmefra.
I kirken San Sebastiano, som ligger lige hvor via Appia begynder, kan man se Jesu fodaftryk. Her fortælles at Peter mødte Jesus i et syn her på vejen.
San Cecilia-kirken
Jeg vælger lige at fortælle lidt om San Cecilia kirken i Trastevere, fordi jeg synes denne kirke adskiller sig fra de fleste andre kirker.
Når man træder ind i den, føles den så lys og imødekommende. Jeg ser den som en meget feminin kirke, let og enkel i sin udsmykning.
Under kirkens alter ligger en marmoeskulptur af Den Hellige Cecilia, som led martyrdøden i år 117. Hun blev halshugget for sin tro. Cecilia sang mens hun led, og det gjorde hende, ifølge legenden, til skytshelgen for alle musikere.
Det er på én og samme tid en meget smuk og grusom skulptur.
Via Crucis
Nu, hvor jeg var i Rom i påskeugen, havde jeg egentligt tænkt mig, at jeg skulle vandre Via Crucis, korsvejen. Men sådan kom det det desværre ikke helt til at gå, for mine fødder var ved at blive overbelastede efter en lang dag i Peterskirken og det Sixtinske kapel. Så jeg måtte i stedet følge det på TV (kan ses på nettet her fra 2023.)
Via Crucis i Rom er en vandring rundt om Colosseum, som finder sted langfredag om aftenen – ruten har vist skiftet lidt i tidens løb. Den består af 14 stationer, og repræsenterer den vej, Jesus vandrede med korset fra han blev dømt af Pilatus til korsfæstelsen på Golgata.
Ved hver station gør man holdt, og Paven læser den bibeltekst, der hører til stationen. Så beder og synger man, inden man går videre til næste station.
For en halv snes år siden vandrede jeg på Via Dolorosa – smertens vej – som ligger i Jerusalems gamle bydel. Via Dolorosa er afmærket med 9 af de i alt 14 korsvejsstationer. De sidste 5 ligger inde i selve Gravkirken.
Jeg husker endnu, at det var en meget bevægende vandring og en stærk oplevelse, som gik dybt i hjertet. Det er både meget højtideligt og alvorligt at gå der.
Også på klosteret Tiefenthal i Sydtyskland har jeg gået korsvejen, som var at finde i en park ved Klosteret der. Jeg boede der I forbindelse med besøg på Hildegard-klosteret, som ligger en snes kilometer derfra.
De 14 stationer på korsvejen er følgende:
- Jesus dømmes til døden. 2. Jesus tager korset på sig. 3. Jesus falder første gang. 4. Jesus møder sin mor. 5. Simon af Kyrene hjælper Jesus med at bære korset. 6. Veronika rækker svededugen. 7. Jesus falder anden gang. 8. Jesus taler til de grædende kvinder. 9 Jesus falder tredje gang. 10. Jesus berøves sine klæder. 11. Jesus bliver korsfæstet. 12. Jesus dør. 13. Jesus tages ned fra korset. 14. Jesus lægges i graven. Og måske det 15. Jesus opstandelse, som nogen steder er tilføjet.
Det synes jeg er en rigtig fin ting, som gerne må brede sig, så man ikke udelukkende forbliver i lidelsen, men også mærker forløsningen og glæden ved opstandelsen.
Jesu opstandelse. Foto fra det Sixtinske kapel af en gobelin fra den nordfranske by Bayeux.
Frans af Assisi tager Jesus ned fra korset. Set i den franciskanske kirke i Rom. Frans af Assisi og hans brødre var dem, der først udlevede korsvejens fromhedsøvelser.
Jesus korsfæstelse. Fra Il Gesù kirken.
Fra Vatikanets gård. Påfugle med kogle i midten. Symmetri med dyb symbolik. Opstandelse og evigt liv.