Det er længe siden jeg sidst har lagt et indlæg på bloggen, men den åndelige proces og drømmene lever og arbejder bestemt stadig i mig, og jeg omsætter dem i bøn, i meditation i bibelstudier og i maling af sjælebilleder. Men så blev tiden moden til, at jeg igen gik til tasterne og delte mine tanker med jer.
To spirituelle erfaringer
De to spirituelle erfaringer, jeg her vil beskrive, har jeg ikke så mange ord for. Jeg forstår simpelthen ikke helt, hvad det er, det handler om, og hvordan jeg skal forstå det. Derfor beskriver jeg blot erfaringerne, som de umiddelbart trådte frem for mig, og så må det stå, som det viste sig for mig.
Selvom jeg ikke helt begriber dem, så er de spirituelle erfaringer til stor glæde og inspiration for mig.
Det er, som om der spilles guddommelige toner, som hæver mit daglige liv op på et andet niveau, og jeg overraskes og forundres. Også selvom vejen kan være besværlig og fuld af sten, flyder glædens bæger alligevel over.
Og derfor vil jeg gerne dele dem med jer, der læser med. Måske I har haft lignende oplevelser og kan genkende den forundring og glæde, jeg oplever?
Min indre ild
Jeg har en indre hellig ild, der brænder i mig. Umiddelbart tænker jeg, at ilden vil lutre, rense og forvandle – omforme til noget andet.
Det er ikke let at sætte ord på, men det kan indimellem føles som en slags ”feberrus”. Og jeg kan helt komme til at tænke ”bare jeg ikke brænder op før tid.” Hvis jeg fx hen under aften er lidt sulten, føles det stærkere, og tårerne begynder at trille.
Jeg søger ikke at forstå det som sådan eller at forklare det. Jeg tror blot, at for at jeg fortsat kan få ilden til at brænde, må jeg bære ved til bålet, nære det ved bøn – vedvarende bede og leve med de trængsler, der følger med.
Ilden, som jeg føler i mit indre, leder mine tanker hen på følgende:
Thomasevangeliet logion 82:
“Den, som er nær ved mig, er nær ved ilden, og den, som er fjern fra mig, er fjern fra riget.”
I nogle versioner læses sætningen ”fjern fra livet.”
Mine tanker ledes også hen på pinsen med dens tunger af ild og Helligånden.
Kærligheds og sandheds Ånd!
Jords og Himmels hjertebånd
knytter du alene;
os forlene dejlig røst,
os opgløde dybt i bryst
dine flammer rene!
Grundtvig 1837
En uventet, guddommelig gæst
En aften for nylig, da jeg sad og mediterede, skete der noget, der i den grad overraskende mig – ja, kom helt bag på mig. Jeg sad i min sædvanlige meditationsstol – til min sædvanlige tid om aftenen. Jeg havde kun siddet en kort stund, og pludselig ramte et stærkt, hvidt lys min pande. I det lys så jeg Jesus komme gående I sin råhvide kjortel, med højre hånds to fingre pegende opad.
Jeg brød fuldstændig sammen ved synet og gispende efter vejret. Jeg blev lidt svimmel og stille. Men tænkte så: ”godt jeg er alene”. Jeg undrer mig over det, det var en gave jeg er dybt taknemlig for. Jeg takker Gud af hjertet. Det gør verden ny.
En uventet, guddommelig gæst – en kærlighed, der ramte mig.