Nu går tæppet. Julen og december måned er forbundet med så mange traditioner. Det er hjerternes og lysenes fest. Familie og venner inviteres til julebag og varme drikke. Der dufter dejligt af gran, gløgg og kanel på risengrøden. Der er så mange forventninger og stærke følelser er på spil.
Men der er også de, som føler, at de ikke kan leve op til alle forventningerne ved højtid og fest. Og hvor juletiden opleves som en hel belastning, som bare skal overstås, så det igen kan blive hverdag.
Men hvorom alting er, glemmer vi ofte, hvad det egentlig er, det hele handler om.
Jesus kan jo nærmest være helt fraværende i julen.
Dog er juleaften den aften, hvor de fleste danskere går i kirke, for at komme lidt i julestemning. Og høre juleevangeliet og synge med på julesalmerne. Her får vi en fornemmelse af det højtidelige og vi glæder os over det.
Nu har det lige været første søndag i advent, og vi har tændt det første lys i adventskransen.
Advent
I adventstiden har jeg i mange år følt og mærket en særlig form for hellighed i krop og sjæl. Som dagene nærmer sig julen, tager helligheden mere og mere til. Til sidst så meget, at det nærmest er en hel smertelig følelse af hellighed. Dog er der også stor glæde forbundet med at have den følelse. Man kan måske nærmest sige, at det er helt frydefuldt.
Jeg undres og forundres og spørger mig selv hvorfor og hvordan – er det mon Helligånden der er virksom og sætter sig igennem?
Det, der venter os, er jo intet mindre end fødslen af Guds egen søn – Jesus. Han er både Gud og barn. Og lyset i mørket. Undernes under.
Denne forventning og spænding i luften. Denne sitren er helt intens og ligesom spændt ud over det hele i denne særlige måned. Det er glædeligt og højtideligt og en skøn oplevelse.
Jeg tror mange kender til at have denne følelse af hellighed og forventning i sig. I større eller mindre grad. Det er dejligt at føle, at der er noget der rører og berører en. At noget betydningsfuldt er på spil og virker i os helt konkret.
At have Helligånden boende i sig
Her vil jeg gå til Søren Kierkegaard, som tydeliggør det i en af sine bønner O, bliv boende, hvor han netop siger noget om at have Helligånden boende i sig:
O, bliv boende
kun i et skrøbeligt lerkar
bærer vi mennesker det hellige;
men du, o Helligånd,
når du bor i et menneske,
da bor du jo i
hvad der er uendeligt ringere;
du hellighedens ånd
du bor hos urenhed og besmittelse;
du visdommens ånd hos dårskaben;
du sandhedens ånd hos selvbedraget!
O, bliv boende;
og du der ikke bekvemt
søger den ønskelige bopæl,
som du vel forgæves ville søge,
du, der skabende og genfødende
selv gør dig din bolig,
o, bliv boende,
at det engang måtte ende med,
at du fandt velbehag i den bolig,
hvilket du selv beredte dig i mit
besmittede og tåbelige
og svigefulde hjerte.
Bønnen er fra Længslen er din gave – Søren Kirkegaards bønner, udgivet ved Kristeligt Dagblads Forlag i 2018.
Hermed følger det mest højaktuelle budskab: Juleevangeliet. I det følgende kommer jeg med et forslag til en ny måde at læse juleevangeliet på, som jeg selv har haft stor glæde af.
Forslag til læsning af juleevangeliet: Lectio Divina – en meditativ læsning
“At meditere over en bibeltekst er at overveje, hvad Gud siger til en. Det handler om langsomt at fordybe sig og dvæle ved ordet, tygge på ordene og smage på dem. Denne form kommer egentlig fra den jødisk-bibelske måde at læse skriften på. De læste den i tillid til, at her mødte de den levende Gud. De læste teksten højt, gentog ordene, så de fik ordet ind både ved at høre og se det, hvorved ordet kunne nå dem på flere niveauer. De gjorde det i kærlighed til Gud og hans ord, og deres læsning førte til fordybet kærlighed til Gud.
Derfra er denne tradition gået videre ind i kirken gennem klostrene og mystikerne, men i dag breder den sig til almindelige kristne, som på denne måde erfarer, at ordet taler til dem i deres liv.
…
Gennem Lectio divinas meditative læsning kan vi blive ført ind i et dybt venskab med Gud, hvor vi lytter til ham og betror os til ham og til sidst hviler i bare at være hos ham.”
Guide til Lectio Divina
- Før læsning: Find et sted, hvor du kan være i ro. Bed Helligånden om at vejlede og tale til dig.
- Læsning: Læs teksten – her juleevangeliet. Læs den også gerne højt og langsomt et par gange.
- Meditation: Forestil dig at du er med i det, der sker i teksten – for eksempel i dialogen.
- Anvend dine sanser: Se, hør, lugt, mærk, smag.
- Måske kan du identificere dig med en af personerne.
- Lev dig ind i teksten, indtil du er helt “til stede” i den.
- Forestil dig, at ordene er talt direkte til dig fra Gud.
- Led efter kernen i det, Gud siger.
- Bøn: Er der et bestemt budskab, som særligt står frem som Guds tiltale i din livssituation netop nu? Læg det i så fald frem for Gud. Giv Gud din respons i bøn.
- Væren: Brug tid på at takke for det, som Gud har sagt til dig med denne tekst. Vær stille for Gud. Hvil i hans nærvær.
Ovenstående tekst om Lectio divina er fra den netop udkomne bog: På pilgrimsrejse i kirkeåret – Fra første søndag i advent til langfredag af sognepræst Flemming Baatz Kristensen, Lohse 2019, side 48-49.
Det er nok ikke en bog man lige læser fra ende til anden. Men en guide og opslagsbog til kirkeårets søn- og helligdage. Bogen er virkelig en guldgrube, som jeg med glæde ser frem til, skal følge mig hele kirkeåret. Og som jeg nok vender tilbage til i et andet blogindlæg. Det er et fint layout, den er nem at læse og kræver ikke særlige forkundskaber. Men man bliver klogere af at læse den.
Bind 2 forventes at udkomme foråret 2020, og spender over resten af kirkeåret.
Juleevangeliet, Lukasevangeliet, kapitel 2
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.
Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.
Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.
Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!
Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«
De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.
Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem. Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Et barn er født i Betlehem: En lille genfortolkning af juleevangeliet
Salmen Et barn er født i Betlehem er en gendigtning af juleevangeliet. Og hvorfor nu en gendigtning, når vi lige har hørt juleevangeliet? Jo, fordi det er så dejligt og lysteligt at synge evangeliet sat på vers. Synger man den flere generationer sammen, kan man virkelig fornemme, hvor den vækker dyb genklang hos børnene. Og kniber det med at huske alle versene, svinger de sig virkelig op på omkvædet Halleluja, halleluja!
Et barn er født i Betlehem,
thi glæder sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!
En fattig jomfru sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!
Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom:
Halleluja, halleluja!
Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!
Grundtvig 1845
DDS 104.
Til sidst: Glædelig advent og glædelig jul – nyd det hele – også alle julens skønne salmer, hvor jesusbarnet, englene og stjernerne beskrives så smukt og betagende – utallige gange. Lad dig gribe af dem og med dem!
I mit næste indlæg vender jeg tilbage til Theresa af Avila og mit ophold på Universitet for mystik, hvor jeg modtog mine gudserfaringer. Vi læses ved i det nye år.
